Kitchenhero

Betingelser

Vilkår for brug af KitchenHero samt oplysning om behandling af personoplysninger

Maj 2020

Velkommen til vores brugervilkår. Vi anbefaler, at du også læser vores Cookie- og privatlivspolitik.

1. Om KitchenHero-tjenesten

Kitchenhero er en webbaseret tjeneste (herefter “Tjenesten”), der drives af Kitchenhero ApS (”vi, ”os”, ”vores”), og som retter sig mod kunder der er i markedet for at købe et nyt køkken, bad , garderobe eller bryggers (herefter ”brugere”) og virksomhederne. Brugere kan, efter oprettelse af en profil, anvende Tjenesten som platform til at indhente tilbud på deres projekt, og herefter vælge hvilket virksomheder de vil gå videre med og efterfølgende bedømme virksomhederne. Virksomhederne kan anvende platformen til at afgive tilbud på brugernes forespørgsler samt promovere deres virksomhed via Tjenesten for at få adgang til nye kunder.

Udbyder af Tjenesten og dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger (se nærmere herom på vores Cookie- og privatlivspolitik) er:

Kitchenhero ApS

CVR-nr.: 40995188 

Tlf.: +45 28893070 

E-mail: [email protected]

(herefter “KitchenHero”)

2.Tjenestens hovedområder.

A. Brugerprofil

Brugere kan oprette en profil, hvor de angiver deres stamdata, herunder navn, adresse, telefonnummer, e-mail m.m., samt data om behov/ønsker og oplysninger på rummet hvor projektet skal udføres. Stamdata mm. kan kun ses af KitchenHero og de tilmeldte virksomheder.

Brugere kan uploade og dele eget materiale og oplysninger med KitchenHero og de tilmeldte køkken virksomheder.

Det er ikke tilladt at bruge Tjenesten til at indhente priser på opgaver, der ikke er reelle, eller for en virksomhed at benytte Tjenesten til at indhente priser (pristjek). Forespørgsler må alene ske på boliger, hvor brugeren er ejer eller har ejerens udtrykkelige accept til oprettelse af forespørgslen. Profilen er personlig, og Brugeren må kun oprette én profil. Brugeren må ikke opgive en anden persons e-mail eller udgive sig for at være en anden.

B.Råd og vejledning

Brugere kan søge råd og vejledning om deres nye køkken, bad , garderobe eller bryggers. Disse råd er vejledende, og hverken vi eller vores samarbejdspartnere kan stilles til ansvar for forhold, der måtte indtræffe som følge af modtagne råd og vejledning.

3.Priser

Oprettelsen af en profil er gratis. Køkken virksomhederne opkræves en individuel kommission og/eller en abonnementsafgift direkte hos KitchenHero.

4.Deling af indhold – upload af eget materiale

Brugeren har via Tjenesten mulighed for at uploade sit eget materiale fx billeder af boligen og installationer mv., og dele dette indhold med køkken virksomhederne. Brugeren accepterer, at KitchenHero fremsender modtagne tilbud, mv. fra virksomhederne til Brugerens profil.

Uploader Brugeren materiale på Tjenesten, skal Brugeren sikre at andres rettigheder ikke krænkes, herunder andres ophavsrettigheder og varemærkerettigheder. Uploader og deler Brugeren materiale, andre har lavet, skal Brugerne sikre sig, at Brugeren ejer de nødvendige rettigheder til det materiale, Brugeren uploader eller har fået konkret samtykke fra rettighedshaveren til at uploade og dele rettighedshaverens beskyttede materiale.

Brugeren må ikke uden konkret samtykke fra rettighedshaveren uploade følgende materiale:

  • Indscannede sider fra bøger og blade
  • Dokumenter og andet indhold fundet på andre websites
  • Fotos, Brugeren ikke selv har taget
  • Videoer, Brugeren ikke selv har optaget

5.Ansvar for eget indhold

Brugeren har selv rådigheden over det indhold, Brugeren vælger at uploade og dele med andre og er selv ansvarlig for det materiale, Brugeren uploader og vælger at dele med andre.

Kitchenhero påtager sig intet ansvar for Brugerens materiale og foretager ingen form for clearing af rettigheder.

Brugeren indestår selv for lovligheden af det materiale, Brugeren uploader og deler med andre, herunder, at brugen af materialet ikke krænker andres rettigheder fx ophavsrettigheder, varemærkerettigheder eller rettigheder i henhold til Databeskyttelseslovgivningen. Skulle KitchenHero blive mødt af et erstatningskrav fra tredjemand, fordi Brugeren ved upload og deling af materialet har krænket andres rettigheder, hæfter Brugeren overfor KitchenHero for sådanne erstatningskrav og de omkostninger, dette måtte medføre, og risikerer at blive mødt med erstatningskrav.

6.Retningslinjer for brug af Tjenesten

Brugeren er berettiget til at bruge den tilgængelige funktionalitet på Tjenesten. KitchenHero forbeholder sig ret til løbende at ændre funktionaliteten på Tjenesten. Tjenesten er primært til brug for Brugerens forespørgsel på køkken, bad, garderobe og bryggers tilbud herpå. Det er ikke tilladt Brugeren at anvende Tjenesten til markedsføring af kommerciel/erhvervsmæssig aktivitet, herunder markedsføring af egne eller andres kommercielle produkter og ydelser eller pristjek som anført under afsnit 2.

Såfremt Brugeren gentagne gange anvender Tjenesten til at indhente tilbud, uden at gøre brug af de fremsendte tilbud, forbeholder KitchenHero sig retten til at hindre Brugerens adgang til Tjenesten og til at slette Brugerens profil.

Krænker det materiale, Brugeren uploader, andres rettigheder fx ophavs- eller varemærkerettigheder, eller udgør materialet en krænkelse af anden lovgivning, forbeholder vi os retten til at fjerne/slette sådant materiale efter eget skøn og uden forudgående advarsel.

Brugeren skal holde almindelig ”etikette”, herunder undgå tilkendegivelser eller upload af stødende materiale med fx racistisk, injurierende eller pornografisk indhold, ligesom der skal benyttes acceptabelt sprogbrug. Mobning og chikane accepteres ikke.

Tjenesten må ikke anvendes til at spamme eller på anden måde at chikanere virksomhederne ved fx at vedblive med at sende meddelelser, selvom virksomheden har frabedt sig dette.

KitchenHero forbeholder sig ret til uden yderligere varsel at fjerne indhold og information, som vurderes at overtræde disse vilkår eller relevant lovgivning. Ved grove overtrædelser eller gentagne overtrædelser af disse vilkår forbeholder vi os retten til at hindre Brugerens adgang til Tjenesten og til at slette Brugerens profil.

7.Oplysninger til Brugeren på Tjenesten

Brugeren accepterer, at vi og virksomhederne på Tjenesten kan sende meddelelser eller kontakte Brugeren via det på Tjenesten fungerende beskedsystem, samt via e-mail, telefon eller sms. Der kan endvidere på Tjenesten forekomme annoncer og markedsføringsmateriale fra os og vores samarbejdspartnere.

Brugerens e-mail og telefonnummer kan alene ses af køkken virksomhederne, når Brugeren har accepteret et tilbud fra en virksomhed, som er tilknyttet Tjenesten. Her vil e-mail og telefon kunne anvendes i forbindelse med aftaleindgåelse om udførsel af opgaven.

KitchenHero anvender Brugerens e-mail, telefonnummer og sms til at informere om, at der er modtaget besked fra en virksomhed, vigtig information om Tjenesten, fx oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold, væsentlige ændringer af disse vilkår, driftsoplysninger, nye eller ændrede funktioner i Tjenesten m.v., og i tilfælde hvor det på Tjenesten integrerede beskedsystem ikke er tilgængelig.

KitchenHero anvender ikke Brugerens oplysninger til at sende nyhedsbreve med markedsføringsmateriale m.v., med mindre Brugeren har givet sit samtykke hertil. Brugeren er til enhver tid berettiget til gebyrfrit at til- og afmelde sig modtagelsen af nyhedsbreve og markedsføringsmateriale, hvilket kan gøres på Tjenesten eller via e-mail.

Brugeren kan give KitchenHero samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra KitchenHeros samarbejdspartnere. KitchenHero videregiver ikke, uden Brugerens udtrykkelige samtykke, personlige oplysninger til tredjeparter til disses markedsføringsformål.

8.Rettigheder til Tjenesten og indhold på sitet

KitchenHero ejer samtlige immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettighederne, til Tjenesten og rettighederne til varemærker, kode, grafiske elementer mv. på Tjenesten samt de elementer på Tjenesten, der stilles til rådighed i form af bl.a. videoer, animationer, lyd, musik, tekst, billeder, fotos mv.

KitchenHero erhverver ingen rettigheder til det materiale, Brugeren vælger at uploade, bortset fra en ikke-eksklusiv tidsubegrænset brugsret, herunder retten til at gøre materialet tilgængeligt for andre gennem Tjenesten eller på andre måder.

Rettighederne til det materiale, der stilles til rådighed på Tjenesten, uanset om dette sker på vegne af KitchenHero, virksomhederne eller andre, tilkommer som udgangspunkt den, der uploader materialet. Sådant materiale vil som udgangspunkt være beskyttet efter ophavsretsloven og varemærkeloven.

Som uploader af og rettighedshaver til materiale på Tjenesten accepterer Brugeren, at dem, der får adgang til materialet, kan gøre sig bekendt med informationen, herunder læse og downloade materialet og bruge materialet til egne private formål, samt at KitchenHero og virksomhederne kan bruge oplysningerne erhvervsmæssigt, herunder til opfyldelse af Brugerens forespørgsler i forbindelse med indhentelse af tilbud.

Brugeren må anvende det materiale, der af KitchenHero og andre stilles til rådighed på Tjenesten, til egne private formål. Brugeren må ikke give andre adgang til at bruge Tjenesten eller det materiale, der er til rådighed for på Tjenesten, og må fx ikke overdrage, distribuere, videresende eller kopiere materialet til andre eller til andre hjemmesider eller gøre kommerciel/erhvervsmæssig brug af materialet.

9.Brug af oplysninger og materiale

Ved oprettelse af profil og upload af materiale accepterer Brugeren, at disse oplysninger og materiale gøres tilgængelig for virksomhederne og for KitchenHero. Brugeren accepterer, at KitchenHeros virksomheder får ret til at bruge dette materiale som angivet under pkt. 8.

Brugeren kan til enhver tid selv redigere eller slette oplysninger og uploadet materiale.

KitchenHero iagttager oplysningsforpligtelsen overfor Brugeren i medfør af Databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1 og 2. I den forbindelse informerer KitchenHero tillige Brugeren om, at virksomhederne som udgangspunkt opbevarer Brugerens personoplysninger i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som opgaven vedrører. Hvis virksomhederne opbevarer Brugerens personoplysninger i længere tid, påhviler det virksomheden at informere Brugerne herom. Virksomhederne behandler Brugerens oplysninger med henblik på at kunne indgå aftale med Brugerne. Virksomhedernes behandlingsgrundlag herfor er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Hvis virksomhederne behandler Brugerens oplysninger til andre formål, påhviler det virksomheden at informere Brugeren herom, i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 4.

10.Ansvarsbegrænsning

KitchenHero tilstræber, at Tjenesten altid er tilgængelig. Der kan dog forekomme situationer, hvor Tjenesten ikke er tilgængelig, hvilket bl.a. kan skyldes sikkerhedsmæssige eller vedligeholdelsesmæssige årsager, netværksproblemer, svigt i kommunikationsforbindelser og hardware.

KitchenHero tager løbende backup af Tjenesten og al information på Tjenesten, men datatab kan forekomme. KitchenHero fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller beskadigelse af Brugerens data, herunder uploadet materiale.

KitchenHero fraskriver sig ansvaret for ethvert tab – direkte såvel som indirekte – som Brugeren måtte blive påført ved brug af Tjenesten eller ved fejl og mangler ved Tjenesten, Tjenestens ophør, eller som måtte blive påført af andre, der anvender Tjenesten.

KitchenHero er ikke aftalepart men alene formidler af informationer på Tjenesten, herunder indhentelse og afgivelse af tilbud fra virksomhederne. KitchenHero fraskriver sig ethvert ansvar, herunder erstatningsansvar, for sådan formidling og for indhold og efterlevelse af informationer, korrespondance og tilbud. KitchenHero er ikke involveret i selve arbejdet, hvor Brugeren får udført arbejde i henhold til et givent tilbud, og fraskriver sig ethvert ansvar for sådant arbejdes udførsel samt eventuelle fejl og mangler herved.

Såfremt KitchenHero til trods for ovenstående skulle blive pålagt et ansvar, uanset på hvilket ansvarsgrundlag, er ansvaret over for Brugeren begrænset til det største af følgende:

(i) 50 % af den samlede betaling, som KitchenHero har modtaget fra Brugeren inden for de seneste 6 måneder fra erstatningskravets opståen, eller (ii) DKK 1.000.

Ovenstående gælder, medmindre andet følger, af dansk rets ufravigelige regler.

11.Tilbuds gyldighed

Modtagne tilbud er først juridisk bindende fra det tidspunkt, det valgte virksomhed skriftligt har bekræftet aftalen. Tilbuddet er gyldigt i 30 dage fra det tidspunkt, tilbuddet er fremsendt, med mindre andet er angivet skriftligt i det fremsendte tilbud.

Der tages forbehold for fejl i forbindelse med KitchenHero’s og/eller virksomhedernes udarbejdelse og fremsendelse af tilbud, herunder tryk- og/eller taste- samt beregningsfejl. KitchenHero og/eller  virksomhederne orienterer Brugeren hurtigst muligt i tilfælde af sådanne fejl samt fremsender korrigeret tilbud. Det er Brugerens forpligtelse at kontakte KitchenHero forud for aftalebekræftelsen, såfremt det er åbenbart for bruger, at det modtagne tilbud er behæftet med fejl og mangler.

12.Sletning af Brugerens profil

Brugeren kan til enhver tid vælge selv at slette sin profil og/eller de oplysninger og materiale, Brugeren har uploadet på Tjenesten. Ved sletning af profilen skal Brugeren være opmærksom på, at evt. indlæg i fora og beskeder sendt til andre fortsat vil være tilgængelig for modtagerne, og disse indlæg og beskeder vil ikke blive slettet. KitchenHero kan til enhver tid, slette eller de-aktivere en Brugers profil. KitchenHero forbeholder sig endvidere retten til – uden varsel – at ophøre med at udbyde Tjenesten og dermed at slette profilen.

13.Ændring af disse vilkår

Kitchenhero forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at ændre disse vilkår. De til enhver tid gældende betingelser vil være tilgængelige på Tjenesten.

14.Overdragelse

Brugerens profil er personlig, og kan ikke overdrages til andre uden KitchenHeros samtykke.

KitchenHero forbeholder sig ret til at overdrage Tjenesten samt rettigheder helt eller delvist til tredjemand. Skulle en sådan overdragelse finde sted, modtager Brugeren meddelelse herom med en frist til at slette sin profil, såfremt Brugeren ikke accepterer overdragelsen.

15.Lovvalg og værneting

Nærværende vilkår og brugen af Tjenesten er underlagt dansk ret, bortset fra internationalt privatretlige regler, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning. Evt. tvister afgøres af de danske domstole.